DENNE SIDE ER UNDER OPBYGNING
HVAD DER I DAG ER TRENDIGT OG NÆRMEST MAINSTREAM var dengang i 1960´erne, da jeg var barn noget meget specielt. Med forældre der var pionærer indenfor vegetarisme, naturlig sundhed, biodynamisk jordbrug, J.A.K. (en økonomisk bevægelse) og med et væld af mennesker ind og ud af et ret så åbent hjem med alternativt fokus på stort set alt, så er der heller ikke meget jeg i dag ikke genkender udfra den indsigt i emner og mennesker et barn automatisk tilegner sig fra sit miljø. Også det indre arbejde med meditation, yoga, spiritualitet i forskellige grupper og udgaver er i sit indre ikke nyt for mig OG med et forældrepar der havde mødt hinanden til et vælgermøde i Retsforbundet, hvor min morfar var kandidat til folketingsvalget – og eftermødet var hjemme hos min fars familie, så VOILA: Derfra var LIVET for dem – og senere for mig – ALWAYS with a twist – LIVING 360 grader.
Fokus på mennesket og menneskets udviklingsmuligheder, på sprog, musik og bevægelse. Uddannet lærer, fodzoneterapeut, fysiologisk massør, spirituel-psykologisk/terapeutisk håndlæser samt life & businesscoach. Med en bred erhvervserfaring der også inkluderer receptions- og sekretariatsarbejde, butiksservice og ikke mindst rejseleder & destinationscheferfaring med længerevarende ophold i Sverige (10 år, studier og arbejde), Tyskland (2 års arbejde og flere somres tyskstudier), Prag (2 års dagligt guidearbejde – samt 2 somres busrejser til byen). Rejselederskole og flere vinterophold i Spanien/Portugal samt ikke mindst de seneste 20 års, hvor Egypten har overtaget scenariet, med lange vinterophold med rejselederarbejde mest på krydstogterne på Nilen. og nu senest ophold i ny form med online arbejde, skriverier og administrative opgaver og en fast vinterbopæl i Huset ved Nilen, som er kernestedet i min dagbog: Egypt by Heart.