Min egyptiske dagbog
fra
Huset ved Nilen
. . .
Fra 5. oktober 2005
in
Love with Egypt
. . .
9. marts 2026: Det er ramadan. Det er stille morgener. Udenfor over gaden mod Nilen bevæger udsmykningen af klippet glanspapir sig i vinden. De lokale muslimer, som udgør ca. 85-90% af befolkningen nyder at det lufter lidt, og at det stadig er forholdsvis køligt. Det er noget andet, end at faste, med alt der nu også hører til, om sommeren i 40-45 graders varme. Det er luxus i disse år hvor måneden bevæger sig baglæns gennem året. Det er jo måne-måneder der er her i islamisk sammenhæng, 28 dage. En stadig organisk kalender, ihvertfald i religiøs sammenhæng. Landet bruger også den kalender vi kender fra vesten – den gregorianske hedder det vel – og så er der endnu en kalender, der bruges i religiøs sammenhæng, nemlig den koptiske kalender, der bruges i kirkelig sammenhæng af de koptisk kristne, der udgør langt den største del af landets kristne. Ordet kopter stammer iøvrigt fra dengang landet var et af de første kristne lande i verden og af udefra kommende blev kaldt koptere, vistnok med et link til betydningen egypter.